En lang og hård kamp mod Københavns Politiet er nu overstået. Sådan startede det hele:

Den 13. januar 2014 køber jeg en kniv til 38,95 DKK fra Kina på eBay. Det er en Iain Sinclair CardSharp 2 som kan foldes sammen til størrelsen på to kreditkort, hvilket jeg synes er enormt smart! Jeg bestiller den som Perfect-Body og den bliver sendt til firmaadressen.
Den 8. april 2014 bliver jeg ringet op af Københavns Lufthavn som har beslaglagt min kniv. De mener at den er ulovlig og er ligeglade med hvad den skal bruges til. De siger at de vil sende mig en bøde på 3000 kr., en plet på min straffeattest for “skjult våben” og at de vil beholde kniven. Jeg er meget uforstående overfor dette men vedkender at jeg har købt kniven og fastholder at den skulle bruges til erhverv.

 

Den 9. Oktober modtager jeg bøden og ringer straks og ringer straks og klager. De var ligeglade og sagde at jeg skulle sende dem en mail med min side af sagen. Jeg gør så dette og får afslag på min klage. Jeg beder dem derefter om et retsmøde og da de siger at jeg kun kan få ét retsmøde tager jeg den geniale beslutning at skaffe en advokat. De 3000 kr. betyder ikke så meget for mig men pletten for overtrædelse af våbenloven kunne give mig indrejseforbud i lande som U.S.A. og Australien, hvilket jeg bestemt ikke ønskede mig.

 

Den 15. januar skulle jeg så havde været i retten men da min advokat ikke havde tid den dag bedte han Københavns Byret om at retsmødet skulle rykkes, hvor han samtidig nævnte at han ville indtræde som advokat.

 

Så var Politiet lige pludselig ikke så ligeglade med sagen og jeg blev d. 28. januar kontaktet af Politiet som valgte at droppe sagen uden retsmøde da de mente at “sigtelsen har vist sig at være grundløs”. Jeg er dog stadig sikker på at det hele handler om penge. Da de droppede sagen skulle jeg selv betale for min advokat og hvis de havde tabt sagen skulle de betale for ham. Derfor kunne det bedst betale sig for dem at droppe sagen. Det kan dog også være at de bare lige har kigget sagen igennem og set hvor latterlig den var.

Det er utroligt at der skal 2000 kroner til en advokat før Politiet gider at kigge på sagen…

Alt i alt kom kniven derfor til at koste 2038,95 kr. men jeg slap heldigvis på en plet på min straffeattest.

Her kan du se en lille video af glade mig der åbner brevet fra Politiet :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>